Klima
Klimamål for transporten
EUs medlemslande er blevet enige om:
- CO2-udledningen fra transport, boliger og landbrug skal reduceres med 20 % i 2020 i forhold til 2005.
- 10 % af brændstoffet skal komme fra andre kilder end traditionel benzin og diesel i 2020.
Folketinget har endnu ikke besluttet, hvordan de 20 % skal fordeles mellem de tre sektorer i Danmark.
Vi skal handle nu
- Hvis vi skal nå klimamålene, må vi handle nu. Vi har behov for både konkrete løsninger og for at finde nye muligheder gennem forskning og innovation.
- DTL har udviklet en CO2-beregner til sine medlemmer. Den beregner CO2-besparelsen ved at sætte spoiler på lastbilen, skifte til nye dæk og nedsætte hastigheden.
Vi har også udgivet en brochure, der beskriver produkter på markedet, som virksomhederne kan tage i brug for at reducere CO2-udslippet.
- Reduktionen af CO2-udledningen skal ske med respekt for transportvirksomhedernes konkurrencevilkår. Klimaforbedringer og konkurrenceevne kan sagtens gå hånd i hånd:
CO2-udledningen hænger direkte sammen med forbruget af brændstof. Virksomhedens brændstofomkostninger kan udgøre helt op til 28 % af de samlede omkostninger. Derfor har mange allerede – i hvert fald indirekte – fokus på CO2-udledningen. Tiltag rettet mod transportvirksomhederne skal derfor vinkles i forhold til en besparelse på brændstoffet.
- DTL er imod kørselsafgifter. Godset skal frem under alle omstændigheder – afgifter fordyrer blot den nødvendige transport, og CO2-reduktionen udebliver.
-
Modulvogntog reducerer CO2-udslippet. Modulvogntogenes størrelse betyder, at to kan fragte det samme som tre almindelige vogntog.
Læs hvad DTL mener om modulvogntog >
Sidst opdateret: 16. juli 2010 kl. 10:17