Strategi for tung trafik i København

Arkivfoto: Per Daugaard
Københavns Kommune har vedtaget en strategi for, hvordan den tunge trafik skal afvikles.
Strategiplanen lægger op til:
- at indføre et anbefalet ”rødt rutenet” for lastbiler gennem byen.
- kun at tillade lastbiler med lave førerhuse uden for det anbefalede rutenet.
- en skiltning ved Nordhavnen, der skal forhindre lastbiler med en totalvægt på over 18 tons i at køre sydpå i retning mod den indre by. Skiltningen afventer dog Rigspolitiets godkendelse.
Anbefalet rutenet en god ide
- Et anbefalet rutenet er helt i orden, bare der er mulighed for at køre andre veje, fx hvis der er trafikuheld eller kø på den anbefalede rute.
- DTL ønsker, at hastigheden sættes op for lastbiler på de strækninger, som bliver udpeget som det anbefalede rutenet. Mange steder er der allerede skiltet 60 eller 70 km/t, men lastbiler må kun køre 50 km/t.
- "Grønne bølger" på det anbefalede rutenet kan lette fremkommeligheden.
- Det kan være en god ide med lavere hastigheder på fx 40 km/t for lastbiler og andre trafikanter på mindre, lokale veje i byområder. Men vi er skeptiske over for en generel nedsættelse af hastigheden til 40 km/t, fordi det øger brændstofforbruget og luftforureningen.
Lave førerhuse en dårlig ide
- Vi mener ikke, at det er fornuftigt – eller lovligt i forhold til EU – at kommunen stiller tekniske krav til lastbiler som fx lavt førerhus. Der skal arbejdes med ens EU-regler og hverken kommunale eller nationale særregler.
- I dag kører samme typer lastbiler bykørsel, regional og national kørsel samt international kørsel. Bliver lave førerhuse en realitet, skal alle danske transportvirksomheder ud at købe en stor mængde nye lastbiler bare til bykørsel.
Sidst opdateret: 16. juli 2010 kl. 10:17