Skørping-Arden Vognmandsforening: Køre- hviletidsbøvl fortsætter
Frits Bonde: »Krisen slår hårdt. Og den stigning i overenskomsten, som vi måtte sluge 1. marts, har vi svært ved at få hentet hjem over priserne.«
FOTO: LARS HORN/ BAGHUSET
Når medlemmer af Skørping-Arden Vognmandsforening ses eller kontakter deres formand Frits Bonde, så er det ret sikkert, at de gældende køre- hviletidsregler kommer på læberne krydret med et par saftige jyske eder.
»Der er allerede talt og skrevet meget om de forbistrede stive og indviklede regler, og vi har fået lidt lempelser, men vi er stadig lede og kede af at være nødt til at indrette transporterne så ufleksibelt,« lyder det fra Frits Bonde.
Foreningen har i godt fire år holdt et årligt medlemsmøde om køre- hviletidsbestemmelserne, hvor også chaufførerne har været inviteret. »Der har været stor opbakning, og vi føler da også i bestyrelsen, at vi må gøre dette for at hjælpe medlemmerne til at undgå de voldsomme bøder for overtrædelserne, som både vognmænd og chauffører meget let kan komme til at begå,« siger han.
Senest er hele bøvlet med den digitale fartskriver tachografen kommet oven i bøtten. Tyveriet af køretid mærkes især hos foreningens langtursvognmænd og entreprenørbilerne i grusgravene. Frits Bonde har kendskab til moderne lastbiler, der mister op til halvanden times arbejdskørsel pr. dag.
»Så du kan skrive, at vores mærkesag i foreningen er at få mere fleksible køre- hviletidsregler. Det er påkrævet for hele erhvervets skyld. Så det er også en mærkesag for DTL.«
Ingen dyretransporter tilbage
Frits Bonde har stået i spidsen for Skørping-Arden Vognmandsforening siden 2005 - en af DTLs mindste foreninger med 26 medlemmer. Den blev stiftet 30. december 1945, fordi en gruppe vognmænd ville have en prisliste og i øvrigt stå sammen i forhandlingerne med kommunerne. Sådan var det dengang.
I dag er medlemmerne almindelige vognmandsforretninger fra selvkørere til vognmænd med 18-20 biler. Opgaverne hentes hos landbruget, bygge og anlæg, industrien og hos kommunerne, og der er ikke sket de store forandringer gennem årene. På nær dyretransporterne, der helt er forsvundet efter de store kørselsomlægninger hos slagterierne for et par år siden.
»Jeg stoppede selv med at køre med dyr. I dag har vi ingen i medlemskredsen, der er dyretransportører,« fortæller han.
I løbet af året bliver det til et enkelt medlemsmøde og af og til et møde sammen med kredsen, men foreningens største årlige ”begivenhed” er generalforsamlingen, hvor omkring to tredjedele af medlemmerne møder op med ægtefæller til en hyggelig weekend, der inkluderer udflugt og fest et sted i det nordjyske.
»Bestyrelsens mødes fire-fem gange om året, og ellers har jeg kontakten til medlemmerne på min telefon. Men i dag bliver de fleste konkrete spørgsmål besvaret på vores servicekontor i Viborg.«
Hvordan går det i branchen?
»Medlemmerne har det hårdt, men vi har været forskånet for konkurser. Værst er det i trucking-branchen og blandt de vognmænd, der især kører for industrien og bygge og anlægskunderne. Og det er jo mange. Jeg har en fornemmelse af, at dem der har det nemmest, er renovation, slamsugere og vognmændene med helt faste kunder.«
Hvordan har krisen ramt beskæftigelsen?
»Nogle har måttet fyre chauffører. Omvendt er det nu til at få chauffører igen efter en periode med voldsom chaufførmangel.«
Hvad irriterer mest for tiden?
»Som sagt køre- hviletidsreglerne. Og den stigning i overenskomsten, som vi måtte sluge 1. marts, og som vi har svært ved at få hentet hjem over priserne.«
Hvordan er jeres lokale image?
»Godt. Vi har et godt omdømme her på landet. Det er på landsplan, det kniber. Her er det vigtigt, at vi begår os ordentligt i trafikken. ”Elefantvæddeløb” hjælper i hvert fald ikke.«
Hvordan er holdningen til DTLs arbejdsgiverforening?
»Jeg er selv blevet medlem sammen med flere andre. Status er vist, at en tredjedel har skiftet, en anden tredjedel er blevet i ATL og en tredjedel er selvkørende vognmænd.«
Del af serien DTL-foreninger i nærbillede. Bragt i DTL Magasinet nr. 9/ 2009