18. december 2009
DTL klager til Rigspolitiet over forbudszone i Køge
Arkivfoto: Per Daugaard
DTL har klaget til Rigspolitiet over Køge Kommunes nye forbudszone for lastbiler over 18 tons.
»Landets kommuner skal ikke oprette diverse forbudszoner efter eget forgodtbefindende med vage henvisninger til trafiksikkerheden. Færdselsloven er efter vores mening klar. Og den skal Køge Kommune også følge. Loven lægger op til, at man kan klage over lokale færdselsafgørelser til Rigspolitiet, så det gør vi nu. Og vi har en god sag«, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.
Han henviser til justitsminister Brian Mikkelsens udtalelser fra Folketingets talerstol 8. november 2008, hvor ministeren gjorde klart, at loven er god nok til at hindre uigennemtænkte kommunale færdselsreguleringer. ”Kommuner eller Vejdirektoratet har ikke frie hænder til at følge enhver indskydelse til at indføre en hvilken som helst færdselsregulerende foranstaltning,” sagde justitsministeren.
Ministerens forsikringer kom i forbindelse med et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti. Formålet med forslaget var netop at undgå situationer som den i Køge med uovervejede, lokale ”færdselsregulerende foranstaltninger”. Beslutningsforslaget blev derfor ikke vedtaget, fordi loven allerede var god nok til at undgå bl.a. sådanne lokale forbudszoner.
Folketingsdebatten kom i kølvandet på et tilsvarende slagsmål om en københavnsk forbudszone. Den valgte Borgerrepræsentationen efterfølgende at droppe, fordi en grundig analyse viste, at man kunne imødese forringelser af trafiksikkerheden.
Dårligere trafiksikkerhed
Dengang var DTL i front i modstanden mod den københavnske forbudszone, og nu gælder det Køge.
I klagen til Rigspolitiet gør DTL bl.a. opmærksom på, at Køge Kommune ikke, som den er forpligtet til, har sørget for en tilstrækkelig og forsvarlig sagsoplysning, inden forbudszonen blev indført som en forsøgsordning.
Helt afgørende har man ikke undersøgt konsekvenserne af at indføre forbudszonen i et betragteligt område af Køge bymidten med hensyn til trafiksikkerheden. Og miljøkonsekvenserne er kun lemfældigt belyst.
DTL vurderer, at zonen vil gå ud over både trafiksikkerheden og miljøet. Den vil nemlig betyde mere lastbiltrafik, fordi der kommer flere mindre lastbiler med ærinder til bymidten og mere omvejskørsel med bl.a. flere højresvingende lastbiler uden for zonen. Bl.a. forudser DTL farlige situationer i krydset ved Københavnsvej/Værftsvej, hvor der vil komme mange flere højresvingende lastbiler fra syd, der tidligere kørte til Køge Havn ad Strandvejen.
»Inden forsøget trådte i kraft burde kommunen have tilpasset krydset til den forøgede lastbiltrafik med f. eks. en højresvingsbane. Det er for at undgå trafikpropper, og for at de mange højresvingende lastbiler fra syd kan komme fra Københavnsvej og ned af Værftsvej uden risiko for cyklisterne«, siger Morten Lindbo.
Den øgede lastbiltrafik vil samtidig øge udledningen af CO2 og partikler.
DTL gør det også klart, at intet indikerer, at vægten har noget med trafiksikkerhed at gøre. En lastbil på 24 eller 32 tons er ikke nødvendigvis farligere i trafikken end en lastbil på 18 tons eller derunder. Desuden kan en 18 tons lastbil sagtens have større dimensioner end en tungere lastbil.
Samtidig anmoder DTL om at få stillet zonen i bero øjeblikkeligt. Det betyder, at de nye skilte skal tildækkes. Desuden har DTL bedt om aktindsigt hos de lokale politimyndigheder, der har givet deres samtykke til forbudszonen.
Læs hele klagen til Rigspolitiet her.