TIL FORSIDE  |  ENGLISH  |  KONTAKT  |  UDSKRIV
Dansk Transport og Logistik
LOG IND
27. april 2010

Mæglingsforslaget er godkendt

Den overenskomstfornyelse der tidligere er orienteret om, har nu været til urafstemning blandt forbundets medlemmer, og der er stemt ja til forligsmandens mæglingsforslag.

Det betyder, at både Transportoverenskomsten og Metaloverenskomsten er fornyet for en 2-årig periode fra 1. marts 2010 til 29. februar 2012.

Overenskomstresultatet er således nu trådt i kraft, og dette medfører, at der snarest muligt skal ske lønregulering. De nye lønsatser er gældende fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. marts 2010 falder, dvs. fra mandag den 1. marts 2010 (uge 9/2010).

Det bemærkes, at lønoversigten ikke er endeligt aftalt med 3F, hvorfor der tages forbehold herfor.

Når overenskomsten er færdigredigeret og trykt, vil denne blive sendt til medlemmerne af DTLs arbejdsgiverforening.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til advokatfuldmægtig Rikke Dencker Broch eller advokatfuldmægtig Rune Wiborg på telefon 3374 6000.

Se lønoversigt 2010 - Transportoverenskomsten her >


Se lønoversigt 2010 - Metaloverenskomsten her > 
Grønningen 17 • Postboks 2250 • 1019 København K • Telefon 70 15 95 00 • Telefax 70 15 95 02
Copyright © 2009 • Dansk Transport og Logistik • CVR-nr. 21 25 16 07