TIL FORSIDE  |  ENGLISH  |  KONTAKT  |  UDSKRIV
Dansk Transport og Logistik
LOG PÅ
9. juli 2010

Nu skal pengene til vejanlæg for modulvogntog fordeles

Modulvogntog
Arkivfoto: Per Dauggard

12 kommuner og byer dyster hen over sommeren om at få del i Vejdirektoratets pulje til vejombygninger, så de kan kobles på modulvogntogsvejnettet.

Vejdirektoratet har modtaget i alt 12 ansøgninger fra disse kommuner og byer: Holstebro, Struer, Ringkøbing, Aabenraa, Kolding, Fredericia, Aalborg, Viborg, Billund, Kerteminde, Skive og Thisted.

Vejdirektoratet vil i den kommende tid se nærmere på ansøgningerne og lægge op til en politisk beslutning om, hvordan de resterende puljemidler skal fordeles.

Midlerne vedrører alene projekter på statsvejene. Den videre justering af vejnettet helt frem til virksomheden skal fortsat gennemføres efter reglerne i den såkaldte Virksomhedsordning.

P.t. er der 16 deltagere i Virksomhedsordningen for modulvogntog. Og flere virksomheder vil snart blive tilsluttet modulvogntogsvejnettet.

"Vi glæder os over, at modulvogntogsnettet hele tiden udvikler sig, og at forsøget kører godt – uden ulykker, som den nylige midtvejsevaluering viste," siger DTLs cheføkonom Ove Holm.

 

Grønningen 17 • Postboks 2250 • 1019 København K • Telefon 70 15 95 00 • Telefax 70 15 95 02
Copyright © 2009 • Dansk Transport og Logistik • CVR-nr. 21 25 16 07