TIL FORSIDE  |  ENGLISH  |  KONTAKT  |  UDSKRIV
Dansk Transport og Logistik
LOG IND
22. juli 2010

DTL bakker EU-Kommissionens trafikplan op

Morgenmylder_08122008
Arkivfoto: Per Daugaard

I 2020 skal antallet af dræbte på Europas veje være halveret. Det besluttede EU-Kommissionen 19. juli i år.

Kommissionens plan rummer en række konkrete initiativer rettet mod både personbiler, motorcykler, varevogne og lastbiler. Initiativerne rækker lige fra at bygge mere sikre veje til at forbedre sikkerheden i lastbiler.

Gennem de seneste år er der udviklet forskellige sikkerhedsanordninger til alle typer køretøjer, også til lastbiler. Fx airbags og automatisk og radarstyret fartholder (ACC). Sikkerhedsudstyret er i dag valgfrit til lastbiler. Det er således op til den enkelte, om man vil investere i sikkerhedsudstyret.

Med Kommissionens nye sikkerhedsmål for 2010-2020 skal vi imidlertid forvente, at noget af sikkerhedsudstyret bliver obligatorisk i nye køretøjer. DTL forventer, at det vil gælde for dette udstyr:

  • Selealarm (hvis chaufføren glemmer at tage sikkerhedssele på).
  • Elektronisk stabilitetskontrol, ESP (sørger for at bilen ikke skrider).
  • Lane Departure Warning, LDW (advarer hvis chaufføren er ved at forlade vognbanen).
  • Automatisk nødbremsning (bilen bremser selv, hvis afstanden til den forankørende bliver for kort).
  • Hastighedsbegrænsere for lette erhvervskøretøjer/varevogne.

”DTL hilser Kommissionens plan velkommen. Så længe der er dræbte i trafikken, er der basis for forbedringer. Vi gør i al beskedenhed selv en stor indsats med vores og vore partneres årlige kampagne ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”, som bl.a. betyder uddeling i år af 10.000 refleksveste til de børn, der deltager på skoler og ved landsdækkende arrangementer. Desuden deltager DTL bl.a. aktivt i arbejdet i de fleste af de regionale færdselssikkerhedsudvalg,” siger DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

Læs mere om DTLs arbejde for trafiksikkerhed >

Grønningen 17 • Postboks 2250 • 1019 København K • Telefon 70 15 95 00 • Telefax 70 15 95 02
Copyright © 2009 • Dansk Transport og Logistik • CVR-nr. 21 25 16 07