19. maj 2010
Politisk støtte til at lempe objektivt straffeansvar
På DTLs generalforsamling lørdag 15. maj diskuterede deltagerne endnu en gang en af DTLs mærkesager, urimelighederne i det objektive straffeansvar.
»Debatten lader til at have gjort indtryk på de tilstedeværende politikere. Venstre er nemlig i dag kommet med en glædelige udmelding,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.
Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen siger:
»Venstre finder det dybt urimeligt, at en vognmand, som overholder alle regler til punkt og prikke, skal have en klækkelig bøde, hvis en chauffør tages i at bryde reglerne om køre-/hviletid.
Uholdbar retstilstand
En tidligere dom i Vestre Landsret viste, at en vognmand fik en stor bøde, selv om han har gjort alt for at sikre overholdelse af køre- hviletidsreglerne. Det er uholdbart ud fra et retsikkerhedsmæssigt synspunkt, ligesom det er et urimeligt rammevilkår for det danske transporterhverv.
Venstre ønsker derfor, at det objektive ansvar stækkes, så vognmanden kan undgå en bøde, hvis han sort på hvidt kan dokumentere sin indsats for at reglerne skulle overholdes. Fx gennem bevis for uddannelse i reglerne og en skriftlig instruks til chaufførerne - med bekræftelse og kvittering herfor af medarbejderen.
Derved kommer reglerne på dette område på linje med reglerne i arbejdsmiljølovgivningen, hvor arbejdsgiveren går fri, hvis han har gjort en aktiv indsats for at sikre sig overholdelse af reglerne. Vi kan ikke være bekendt blot at fortsætte med den nugældende ordning, der er et slag i ansigtet på lovlydige vognmænd,« fastslår Kristian Pihl Lorentzen.
Gammel mærkesag
Hvis en chauffør har overholdt køre- hviletidsbestemmelserne, men fx kommer til at fejlbetjene funktionstasterne på den digitale fartskriver, så straffes ikke blot chaufføren men også hans arbejdsgiver med en stor bøde, fordi arbejdsgiveren ifølge den stramme lovgivning har et såkaldt objektivt straffeansvar.
»Allerede i januar 2008 havde DTL på et foretræde for Folketingets Retsudvalg et forslag med under armen, der skulle sidestille køre- hviletidsreglerne med arbejdsmiljøreglerne med hensyn til at få straffrihed i visse situationer. Også på et møde med daværende justitsminister Brian Mikkelsen i januar måned i år var DTL inde på problematikken, og ministeren lovede at se positivt på det,«, siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.
Men da justitsministerposten skiftede til Lars Barfoed afviste han i et svar på et folketingsspørgsmål at ændre på strafansvaret efter råd fra Rigsadvokaten.
»Stort set kun transportbranchen er underlagt den type lovgivning, og det er DTL stærkt utilfreds med,« fortsætter Morten Lindbo.
»Vi anerkender, at der kan være tilfælde, hvor objektivt straffeansvar er rimeligt, fordi en arbejdsgiver kan have presset sin chauffør med økonomisk vinding for øje. Vi ønsker først og fremmest en mulighed for at fjerne bødeansvaret ved chaufførens overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet, som er konstateret ved en landevejskontrol, hvis vognmanden kan dokumentere kontrol og instruktion af de ansatte samt regelmæssig egenkontrol.
Men man kunne også tænke sig en lempelse i de tilfælde, hvor vognmanden kan dokumentere skriftlige, konkrete kørselsinstrukser underskrevet af chaufføren, men hvor chaufføren ved at overtræde instrukserne derved overtræder reglerne om køretid og hviletid«, siger Morten Lindbo.
Han peger desuden på, at et øget samarbejde mellem EU-landene på straffeområdet, som Europa-Parlamentet vedtog tirsdag også passende kunne omfatte strafansvarets karakter.
»Skulle den dag komme, hvor Danmark ophæver forbeholdet for EU-indflydelse på retlige og indre anliggender, som nu står i Lissabon Traktaten, er der god grund til at se på rimeligheden af det objektive straffeansvar. Et eller andet sted er det jo ikke rimeligt, at en dansk vognmand kan straffe for noget, som en vognmand i et andet EU-land ikke kan straffes for.«