TIL FORSIDE  |  ENGLISH  |  KONTAKT  |  UDSKRIV
Dansk Transport og Logistik
LOG IND
26. januar 2012

DTLs miljøkampagne er på Facebook

Få Råd til miljø - DTL viser vej
DTLs miljøkampagne ’Få råd til miljø – det betaler sig’ er kommet på Facebook.

Her linker vi til det seneste miljøråd og fortæller om relevante DTL-tiltag på miljøområdet. Håbet er at komme i dialog med både vognmænd og chauffører om deres erfaringer og gode råd om alt fra at køre energirigtigt til at skifte pærerne i kontoret ud.

De etablerede DTL-medier læses primært af vognmændene, men vi vil gerne nå endnu flere.

”Vi har taget Facebook i brug for bl.a. at nå ud til chaufførerne. Det er dem, der med vognmandens opbakning for alvor kan gøre en forskel for miljøet, ved at spare diesel. Mange bruger Facebook til at holde sig opdateret med kolleger, venner, familie og til at følge med i hvad der rører sig. Det er vores håb, at alle lastbilentusiaster, der er med på miljøvognen ’synes godt’ om vores side og er med til at sprede det gode budskab, ” siger kommunikationschef i DTL Morten Lindbo.

Fortæl os om en miljø-ildsjæl
DTL opfordrer chauffører og vognmænd til at gå i dialog med DTL og andre i branchen om deres gode erfaringer med at spare miljøet for CO2 og anden forurening.

DTL er på jagt efter de gode historier, som kan inspirere andre. P.t. leder vi efter virksomheder, der har en miljø-ildsjæl. Dvs. en medarbejder, som går foran og motiverer kollegerne til at spare på energien og sætte miljøinitiativer i værk.

Vi hører også gerne fra virksomheder, som har sænket hastigheden.

Ring eller mail til kommunikationsmedarbejder i DTL, Line Sandgreen på 2069 5314 eller lss@dtl.eu, hvis du har en historie, der kan inspirere andre.

Find os på Facebook.

Facebook-logo
Grønningen 17 • Postboks 2250 • 1019 København K • Telefon 70 15 95 00 • Telefax 70 15 95 02
Copyright © 2009 • Dansk Transport og Logistik • CVR-nr. 21 25 16 07