Farligt gods recertificering

Arkivfoto: Per Daugaard
Gennem DTLs uddannelsespartner UCplus tilbydes farligt gods recertificering i hele Danmark sammen med et netværk af AMU-skolepartnere. Kurserne tages som enten dag- eller weekendundervisning.
UCplus’ uddannelsesnetværk tilbyder nedenstående kursusmuligheder, baseret på dine chaufførers behov for kørsel af de forskellige fareklasser:
- 46918 ADR Repetition - Grundkursus - 2 dage
- 46919 ADR Repetition - Grundkursus + klasse 1. - 2 dage
- 46923 ADR Repetition - Grundkursus + tank + klasse 1. - 3 dage
(I Hovedstadsregionen udbydes ADR-grundkurserne efter aftale af Erhvervsskolen Nordsjælland i samarbejde med UCplus).
Klik her for nærmere information om ledige hold og tilmelding >
Indhold
Dine chaufførers ADR-beviser skal ifølge lovgivningen fornyes, inden de er fem år gamle. På et recertificeringskursus forlænger du ADR-bevisets gyldighedsperiode med fem år.
På kurset skal chaufføren kunne redegøre for:
- transportdokumenter og skriftlige anvisninger
- kontrol af faresedler på kolli
- farlige stoffer i henhold til faresedlerne
- afmærkning af køretøjer, der anvendes til transport af emballeret farligt gods
- hvordan køretøjer med tanke og lignende reagerer under kørsel som følge af ladningens bevægelser
- korrekt afmærkning af køretøjer
- det tekniske udstyr, der anvendes til tømning og fyldning af tankvogne
- grænsen mellem eget og andres ansvar i forbindelse med ovenstående mål
- regelændringer i ADR-bestemmelserne eller nationale bekendtgørelser, som har fundet sted siden erhvervelsen eller forlængelsen af ADR-beviset.
Kompetence
Kursisten har efter gennemført kursus forlænget ADR-bevisets gyldighedsperiode med fem år. Kursisten kan på baggrund af de lovmæssige oplysninger om farligt gods i klasserne 1, 2, 3, 4.1, 4.2, 4.3, 5.1, 5.2, 6.1, 6.2, 8 og 9 foretage vejtransport i overensstemmelse med nationale og internationale love og bestemmelser for transport af farligt gods.
Varighed
Kursets varighed afhænger af kombinationstype.
Pris
Deltagerbetalingen for ansatte og selvstændige er 118 kr. per dag.
Har kursisten en højere, videregående uddannelse (udover erhvervsuddannelse), skal han selv betale det fulde kursusgebyr.
Kursusmaterialer kan købes for 150 kr. eksklusive moms per sæt.
Dine muligheder for tilskud
Der er mulighed for at søge VEU-godtgørelse.
Hvis du har mere end 60 km. mellem skolen og dit hjem, kan du søge om at få kost og logi betalt.
UCplus’ uddannelsesnetværk – uddannelsescentre du kan vælge
- UCplus, www.ucplus.dk, Mileparken 12 A, 2740 Skovlunde. Kontaktperson: Jette Hæstrup, 4487 0100 eller mail@ucplus.dk (I Hovedstadsregionen udbydes ADR-grundkurserne efter aftale af Erhvervsskolen Nordsjælland i samarbejde med UCplus)
- Erhvervsskolen Nordsjælland, www.esnord.dk, Peder Oxes Allé 4, 3400 Hillerød. Kontaktperson: Helle Johansen, 4822 5306 eller kursusadm@esnord.dk
- AMU-Fyn, www.amu-fyn.dk, C. F. Tietgens Boulevard 27, 5220 Odense SØ. Kontaktperson: Helle Martinussen, 6613 6670 eller hm@amu-fyn.dk
- Aarhus TECH, www.aarhustech.dk, Hasselager Allé 2, 8260 Viby J. Kontaktperson: Charlotte Jensen, 8937 3623 eller chj@aarhustech.dk
- Uddannelsescenter Holstebro, www.ucholstebro.dk, Døesvej 70-76, 7500 Holstebro. Kontaktperson: Nanna Antonsen, 9912 2554 eller nan@ucholstebro.dk
- EUC Nordvest, www.eucnordvest.dk, Bjørnevej 9, 7700 Thisted. Kontaktperson: Gitte Dybdahl Andersen, 99191917 eller gda@eucnordvest.dk.
- EUC Syd, www.eucsyd.dk, Lundsbjerg Industrivej 50, 6200 Aabenraa. Kontaktperson: Maja Ågaard Jørgensen, 7412 4102 eller maaj@eucsyd.dk.
Sidst opdateret: 15. februar 2012 kl. 15:27