DTL anvender cookies

DTL.eu bruger cookies til at identificere trafikken på sitet. Hvis du har acceptereret cookies, kan du altid slette dem igen ved at klikke på linket nederst på sitet. Læs mere om cookies her.

Køre- hviletid

Køre- hviletiderne er indført for at undgå trætte chauffører, der er til fare for færdselssikkerheden. Hensynet til fair konkurrenceforhold spiller også en rolle.

Foto: Sarah Buthmann

Køre- hviletid: Smidigere regler og væk med bagatelbøder

Reglerne om, hvor længe man må køre, og hvor længe man skal holde pause og hvil, kommer fra EU.  Det samme gør reglerne om, hvordan kontrolapparatet (tachogarafen) skal være indrettet og betjenes.

Lovgivning om kontrol og håndhævelse af køre- hviletidsreglerne og tachografen er nedfældet i en bekendtgørelse i dansk lovgivning. Det er også den, der indeholder bestemmelser om bødestørrelser og frakendelse af førerretten. Disse regler er sidst blevet ændret herhjemme i 2005 samtidig med, at landevejskontrollerne er blevet forøget, og bøderne er blevet større. Der har nemlig været et stort politisk ønske om at få nedbragt antallet af køre-hviletidsovertrædelser blandt lastbiler og busser. Senere kom der - efter pres fra blandt andre DTL - flere lempelser i bødeudmålingen og frakendelsen.

Tachografen

I 2006 kom den første digitale fartskriver. Der arbejdes i EU på at få skabt en mere tidssvarende og operativ enhed. En ny generation tachografer forventes dog først at være helt på plads i 2018.

Tachografen udvikles stadig. I 2006 kom den første digitale fartskriver, og der arbejdes i EU på at få skabt en mere tidssvarende og operativ enhed til gavn for både kontrolfolk og vognmænd/chauffører. En ny generation tachografer forventes dog først at være helt på plads i 2018.

DTL mener

Overordnet arbejder DTL for at få indført et mere smidigt og enkelt regelsæt, der kan lette hverdagen for chauffører og vognmænd. Reglerne skal tage hensyn til trafiksikkerheden og det operative behov for at kunne få bilerne hjem så hurtigt som muligt. Hertil kommer selvfølgelig chaufførernes rekreative behov. Det vil derfor altid være et kompromis at udforme sådanne regler, og lovgivningen skal igennem både EUs ministre og Europa-Parlamentet for at blive til virkelighed.

DTL arbejder også for at få indført en tachograf, der i langt højere grad er brugervenlig og tager hensyn til de operative behov hos vognmanden. DTL ønsker, at GPS-løsninger understøtter brugen af tachografen, som dermed også vil kunne anvendes til at kontrollere fx cabotagekørsel og betaling af afgifter.

DTL ønsker smidigere regelsæt

DTL arbejder for at få indført et mere smidigt og enkelt regelsæt, der kan lette hverdagen for chauffører og vognmænd. DTL arbejder også for at få indført en mere brugervenlig tachograf. GPS-løsninger bør understøtte brugen af tachografen, som dermed også vil kunne anvendes til at kontrollere fx cabotagekørsel og betaling af afgifter.

Desuden ønsker DTL at få en mere realistisk tilgang til straffen for at overtræde køre- hviletidsreglerne, så man i mindre grad automatiserer straffeforløbet ud fra rent procesøkonomiske overvejelser og i højere grad foretager en individuel vurdering og sætter straffen proportionalt med forseelsens størrelse. Det er ikke tilfældet i dag, hvor der i alt for mange tilfælde gives bøder for rene bagateller og forglemmelser.

Med hensyn til virksomhedskontrollerne ønsker DTL en fremgangsmåde, der i langt højere grad tager udgangspunkt i, hvordan en vognmandsvirksomhed overordnet set er drevet. Skønnes virksomheden at være drevet fornuftigt med de fornødne procedurer og de relevante, ansvarlige personer på plads, bør der kun undtagelsesvist i særlige tilfælde være anledning til at gå videre i undersøgelsen af virksomheden. Men i takt med, at man finder fejl, skal det dog være muligt for myndighederne at grave sig dybere ned i administrationen hos virksomheden og dens ansatte.   

DTL finder det urimeligt, at vognmændene som følge af et objektivt straffeansvar tildeles bøder for chaufførernes forseelser, selv om der er givet de fornødne instrukser i reglerne. Det kan aldrig have været meningen med det objektive straffeansvar, at vognmanden straffes også i tilfælde af chaufførens abnorme misbrug af en lastbil med deraf følgende overtrædelser af køre- hviletidsreglerne.

Vognmændene må sidestilles med arbejdsgivere inden for arbejdsmiljølovgivningen, der i visse særligt definerede tilfælde kan slippe for ansvar, når der i øvrigt at foretaget fornøden instruks over for chaufføren. Dette hænger igen naturligt sammen med ønsket om, at en vognmandsvirksomhed skal kunne drives fornuftigt og hæderligt uden, at vognmanden fremstår som forbryder.

De senere år har DTL brugt mange ressourcer på at vejlede medlemsvirksomhederne i at håndtere det meget komplicerede regelsæt. Både i form af kurser og diverse vejledningsmaterialer. Det sker ud fra den holdning, at transportvirksomhederne skal følge landets love og regler. Derfor skal transporterne planlægges, så reglerne kan overholdes. DTL gør gældende i vejledningerne, at virksomhederne skal give chaufførerne de nødvendige instrukser og holde øje med, at chaufførerne følger dem.

Senest er DTL via sin virksomhed TungVognsSpecialisten begyndt at tilbyde et let tilgængeligt it-system, som via internettet opbevarer alle køre- hviletidsdata og i øvrigt holder styr på, at køre- hviletiderne bliver overholdt. It-systemet hedder Tacho Online og tilbydes gratis til DTLs medlemmer.

Læs mere om Tacho Online.