Del

Vejafgift - hvordan skal kontrol og håndhævelse foregå?

Vejafgift - hvordan skal kontrol og håndhævelse foregå?

Hvordan foregår kontrol og håndhævelse af vejafgift i Danmark fra 2025? Og hvordan gør de lande, som vi normalt sammenligner os med? DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har kigget nærmere på sagen i stort tema om vejafgiften. DTL mener, at det danske kontrolnet slet ikke er finmasket nok.

-----------------

2. oktober 2023

Sådan skal vejafgiften opkræves i Danmark

Fra 1. januar 2025 skal lastbiler på 12 ton og derover betale vejafgift for at køre på størstedelen af statsvejnettet og dele af det kommunale vejnet (cirka 10.900 km). Fra 1. januar 2028 skal hele det offentlige vejnet på 75.000 km omfattes. 

Sund & Bælt står for opkrævningen, som foregår via satellitbaseret køretøjsudstyr eller ved køb af en digital rutebillet. 

Der oprettes seks faste kontrolpunkter med nummerpladescannere ved trafikknudepunkterne. Derudover bliver der 6-12 mobile kontrolenheder. Både faste og mobile kontrolenheder kan indsamle relevant digital information om de lastbiler, der passerer, og genkende lastbilens nummerplade. 

Aflæsninger fra kontroludstyret sammenlignes automatisk med data for betaling for at sikre, at lastbilen har betalt for ruten via brug af satellitbaseret køretøjsudstyr eller en indkøbt digital rutebillet. 

Hvis der ikke er betalt vejafgift, sender Sund & Bælt oplysningerne videre til Færdselsstyrelsen, som udskriver administrative bøder på 4.500 kroner. Efter en frist på op til 28 dage og udsendelse af en påmindelse overdrages sagen til politiet, hvis vejafgiften fortsat ikke er betalt. 

Sådan opkræver andre lande vejafgift

I lande som Tyskland, Belgien og Norge er der igennem flere år blevet opkrævet vejafgift for lastbiler. Sund & Bælt, som bliver ansvarlig for opkrævning af vejafgift og kontrol fra 1. januar 2025, har bl.a. indhentet erfaringer fra Tyskland og Belgien. Tjek her, hvordan de organiserer kontrol og opkrævning af afgifter i de tre lande. 

Tyskland - betal eller bliv holdende

Der opkræves den såkaldte Maut på lastbiler med en tilladt totalvægt på over 7,5 tons på motorveje og hovedveje. Operatøren Toll Collect står for opkrævningen på vegne af de tyske myndigheder. Det foregår enten via elektronisk køretøjsudstyr, online booking eller booking vi app. 

Kontrol og håndhævelse er delt mellem Toll Collect og Bundesamt für Logistik und Mobilität (BALM), den tyske forbundsmyndighed på vejtransportområdet, som tidligere hed BAG. 

Toll Collect har ansvar for automatisk kontrol gennem omkring 900 kontrolpunkter langs de tyske motorveje og forbundsveje. Systemet kontrollerer, hvorvidt et køretøj har installeret elektronisk køretøjsudstyr med korrekt registreret data. Hvis ikke, scannes nummerpladen for at kontrollere, om køretøjet er registreret online eller via app hos Toll Collect.  

Herefter sendes sagen videre til BALM, som har både stationære enheder og mobilt kontrolmandskab udstationeret langs det tyske vejnet. BALM’s enheder, som opererer døgnet rundt, kan opkræve ubetalt vejskat og udskrive straksbøder og igangsætte retligt efterspil for dårlige betalere. Chauffører i udenlandske køretøjer, der standses af BALM’s mobile enheder, skal afregne ubetalt vejafgift plus et sikkerhedsgebyr, der svarer til den forventede bøde, før de må køre videre. 

Kilde: Toll Collect 

NORGE – STIGENDE BØDER

I Norge opkræves såkaldte bompenge via Autopass-ordningen. Det er lovpligtigt for køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg at have en gyldig elektronisk køretøjsenhed installeret. Der findes cirka 400 automatiske kontrolpunkter, såkaldte bomstasjoner, hvor køretøjet registreres elektronisk med henblik på betaling af vejafgift. Man faktureres af udstederen af den elektroniske køretøjsenhed, fx Autopass eller Øresundpay. 

 

Det norske politi, toldvæsen og Statens Vegvesen står for kontrol langs vejene. Der er tale om stikprøvekontroller og kontrol som en del af den rutinemæssige tungvognskontrol. Der udstedes kun en bøde i de tilfælde, hvor køretøjet standses i en kontrol. 

Betales fakturaen for bompenge fra udstederen ikke, sendes sagen til inkasso, og køretøjsenheden kan spærres. Bøden er på 8.000 NOK for manglende elektronisk køretøjsenhed eller manglende betaling. I gentagelsestilfælde indenfor to år stiger bøden til 16.000 NOK. Tidsfrist for betaling af bøder er tre uger, derefter forhøjes bøden med 50 procent til hhv. 12.000 og 24.000 NOK. 

Kilder: autopass.no, bomstasjon.no 

BELGIEN - BØDER PÅ OP TIL 1.000 EURO

Der opkræves vejafgift på alle motorveje, mange regionale veje og en del kommuneveje for køretøjer med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Det er påkrævet for alle disse køretøjer at have en elektronisk køretøjsenhed installeret. 

Viapass er den ansvarlige myndighed for opkrævningen på vegne af de tre regioner Flandern, Vallonien og Bruxelles. Kontrollen foregår ved hjælp af stationære kontrolpunkter langs vejene med nummerpladescannere, mobile kameraer og et kørende kontrollørkorps.

Viapass’ kontrollørkorps hører under de tre respektive regioner og er bl.a. forskelligt uniformeret alt efter hvilken region, de hører under. Kontrollørkorpset kan udskrive bøder på op til 1.000 euro i tilfælde af overtrædelse af reglerne. 

Såvel vejskat som kontrol og håndhævelse varierer geografisk: I Flandern og Bruxelles-regionen er vejskatten en egentlig skat, mens der i Vallonien er tale om et gebyr, som pålægges moms, da et privat selskab, Sofico, er ansvarlig for vejene i Vallonien.  

Kilde: viapass.be 

Hvis man vil sikre, at reglerne bliver efterlevet, er man pinedød også forpligtet til at sikre en håndhævelse og nogle sanktioner, som kan mærkes.

DTL: Kontrol slet ikke finmasket nok

Kontrollen med opkrævning af vejafgift fra 1. januar 2025 vil give alt for gode betingelser for snyd for særligt udenlandske køretøjer, mener DTL’s adm. direktør, der advarer om en gentagelse af p-afgiftsskandalen. 

Udenlandske køretøjer får alt for let ved at unddrage sig betaling af den kilometerbaserede vejafgift fra 1. januar 2025. Det mener DTL’s adm. direktør Erik Østergaard, der kritiserer den planlagte håndhævelse for at være alt for lemfældig og langsommelig. 

- Det er ganske enkelt ikke overbevisende, når man i Danmark uden fysisk kontrol og et fravær af mærkbare sanktioner skal opkræve hundreder af millioner af kroner fra udenlandske lastbiler, som blot kan køre videre, selvom de overtræder reglerne og undlader at betale, siger Erik Østergaard, der efterlyser en langt mere kontant kontrol som i fx Tyskland, hvor myndighederne opererer med udstationerede enheder og patruljer på vejene, som bl.a. har beføjelse til at udskrive straksbøder og forhindre snyderne i at køre videre. 

- Hvis man vil sikre, at reglerne bliver efterlevet, er man pinedød også forpligtet til at sikre en håndhævelse og nogle sanktioner, som kan mærkes. Og den hjemlige model med opstilling af en håndfuld nummerpladescannere og et langsommeligt bureaukratisk system giver jo nærmest statsgaranti for, at særligt udenlandske køretøjer vil se deres snit til at smutte fra regningen, siger han og peger på sagen om de tusindvis af ubetalte p-afgifter til udenlandske lastbiler. 

- Vi risikerer om et par år at stå i en ny situation, hvor danske vognmænd kan betragte udenlandske køretøjer, der blæser på regningen og kører fra afgiften, mens de selv om nødvendigt bliver tilsagt i fogedretten. 

 

Sund og Bælt: Vi kan ikke fange alle brodne kar 

Hos Sund & Bælt, som er ansvarlig for opkrævningen af vejafgiften og kontrollen, erkender programchef Lise Jonasen, at det er en umulighed helt at forhindre snydere i at undvige betaling. 

- Vi tror ikke, vi fanger alle synderne, uanset hvordan vi gør, sagde hun ved et arrangement om vejafgiften i Transportøkonomisk Forening (TØF) i midten af september. 

Her oplyste hun bl.a. også, at Sund & Bælt har skelet til de tyske og belgiske myndigheders erfaringer med kontrol og håndhævelse i forbindelse med opkrævning af vejafgift og fremhævede, at andelen af snydere i Belgien udgør 0,8 procent. 

Vi tror ikke, vi fanger alle synderne, uanset hvordan vi gør.

Det tal lader sig ikke overføre til den danske afgiftsvirkelighed fra 1. januar 2025, mener Erik Østergaard. 

- Udover de tusindvis af ubetalte p-afgifter har vi i en årrække set, at op mod 15 procent af de udenlandske lastbiler i Danmark ikke har betalt vejbenyttelsesafgift. Med en udelukkende digital kontrol af vejafgiften har jeg svært ved at forestille mig, at det mønster vil ændre sig radikalt, siger han. 

REDAKTION

Tekst: Thomas Rumph

Foto: Scanpix og Lisbeth Holten

Vejkort med ikoner: Niels Møller Madsen

Tilrettelæggelse: Thomas Rumph

Læs temaet i DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND nr. 7, 2023