Vognmandserhvervet er dyrest at omstille

22.900.000.000.000 kroner eller 22,9 billioner. Så ufattelig stor bliver den globale regning for grøn omstilling af vognmandserhvervet. Det er dermed det klart dyreste erhverv at gøre CO2-neutralt. 

Det viser en ny rapport om, hvad det kræver for at omstille verdens produktions-, transport- og energisektorer til at være CO2-neutrale. Afsender af rapporten er den internationale organisation for offentligt-privat samarbejde, World Economic Forum (WEF). Som vist i figuren her på opslaget opgør rapporten, at det vil kræve investeringer på op til svimlende 22,9 billioner kroner i infrastruktur inden for den verdensomspændende lastbilkørsel frem til 2050, hvis det skal lykkes at omstille erhvervet til at blive CO2-neutralt. Det store beløb dækker over et krav om en investering i infrastruktur på 9,1 billioner kroner i grøn strøm, 4,5 billioner kroner i grøn brint samt 9,3 billioner kroner i el-ladning og brinttankning, for at målet skal kunne realiseres. Dette gør erhvervet til den dyreste industri på verdensplan at omstille til at være klimaneutral i 2050. 

Næstdyrest er stålindustrien og ammoniakindustrien, herunder produktionen af gødning, med et påkrævet investeringsomfang på hhv. 18,2 og 18,1 billioner kroner, mens man længere nede finder skibsfarten og luftfarten med hhv. 14,6 og 10,3 billioner kroner. 

Mindre end en procent på verdensplan er klar 

Ifølge rapporten er kun en procent af den nødvendige infrastruktur på plads i lastbilkørslen på verdensplan, og det hæmmer skiftet til el- og brintlastbiler. 

 Det er derfor nødvendigt at investere mellem 14,5 og 22,9 billioner kroner i ladestandere, både i depot på vognmandens hjemadresse og langs de offentlige veje, samt brinttankningsanlæg og produktion af grøn strøm og grøn brint. 

Rapporten anslår, at der skal være 11 millioner ladestationer og 190.000 brinttankningsanlæg til lastbiler på plads på verdensplan i 2050 for at nå det fastsatte mål om, at der til den tid skal være 53 procent el-lastbiler og 47 procent brintlastbiler. Det vil ifølge WEF kræve en enorm stigning i kapaciteten svarende til en 8,5 gange større grøn el-kapacitet end Storbritanniens nuværende kapacitet og en 54 gange større global grøn brintkapacitet, end der findes i dag. 

 Samtidig peger WEF på, at den nuværende ringe udbredelse af infrastrukturen øger risikoen for, at der sker en konkurrence om de knappe ressourcer på tværs af sektorerne i takt med, at efterspørgslen efter grønne produkter og grøn transport tiltager frem mod 2050. 

Grøn omstilling af lastbiler er en svag businesscase 

Rapporten konkluderer desuden, at der venter betydelige udfordringer forude i omstillingen af verdens udledningstunge industrier. Og det til trods for en stigende bevidsthed og handling for at omlægge til CO2-neutral drift, da ingen af dem i øjeblikket er på ret kurs. 

Blandt de fem faktorer, der skal ske fremskridt i for at sikre klimaneutralitet i 2050, som er teknologi, infrastruktur, efterspørgsel, politikker og kapital, er det særligt på kapitalsiden, at udfordringen og manglen på parathed er størst og kritisk, og det gælder for alle industrier, bortset fra olie og gas. 

I lastbilkørslen på verdensplan kræves der kapital i størrelsesordenen af 14,5 billioner kroner frem til 2050, hvilket vil betyde, at vognmændene skal investere 538,4 milliarder yderligere hvert år i eftermontering af elektriske drivlinjer i deres lastbilflåder. Det svarer til over fire gange de nuværende årlige udgifter i erhvervet på verdensplan på 124,2 milliarder kroner. 

Samtidig peger rapporten på, at businesscasen for at investere i grøn lastbilkørsel pt. ser ud til at forblive svag som følge af høje omkostninger og usikre afkast, og fordi erhvervet med sin aktuelle profitmargin og vægtede gennemsnitlige kapitalomkostning kan få svært ved at absorbere de ekstra omkostninger og frembringe tilstrækkelige afkast blot ud fra de interne cash flows. 

Venter stigning i TCO 

WEF peger også på, at indførelsen af el- og brintteknologierne på lastbiler ganske vist kan reducere drivhusgasudledningerne set over køretøjets livscyklus med hele 84 procent, men pga. krav til eftermontering, flådefornyelse og nødvendige tilpasninger af den eksisterende flåde vil de totale driftsomkostninger (TCO) kunne blive op til 1,3 gange højere. 

Samtidig forventer WEF, at da transportomkostninger kun står for fem procent af en vares detailpris, vil forbrugerpriser kun stige med cirka en til tre procent i sidste ende. Estimater indikerer, at en grøn prisforøgelse på 10-15 procent vil være nødvendig for at gøre de grønne lastbiler økonomisk overkommelige for vognmanden. 

WEF konkluderer, at det kræver samarbejde mellem transportinteressenter, regeringer og globale rådgivere for at nå målet om en hel grøn flåde i 2050, idet det udover investeringer i ladnings- og brinttankningsstruktur også kræver, at forskning og udvikling i langturs-el- og brintlastbiler fremmes, og at markedets efterspørgsel efter grønne lastbiler stimuleres. 

Den koordinerede indsats skal øge udviklingshastigheden i infrastrukturen og reducere de generelle ejerskabsomkostninger, så brugen af grønne lastbiler øges hen over det kommende årti. WEF anser stadig en kurskorrektion for mulig og forventer, at der vil ske et fald på 53 procent i udledningerne mellem 2030 og 2040 i takt med, at kommercielle el-køretøjer vinder frem.