Del

Forslag om ny transportforordning fra Europa-Kommissionen

Torsdag den 7. december præsenterede Europa-Kommissionen et forslag til en ny transportforordning med regler for dyretransport. Som vi læser forslaget, imødekommer det branchens ønske om en bedre fordeling af ansvaret for transportegnethed. Samtidig indeholder forslaget væsentlige stramninger af forhold om køretid, arealkrav og temperatur, og det vil svække erhvervets konkurrenceevne.

Forud for offentliggørelsen af forslaget har der været et længere forløb, hvor Europa-Parlamentet blandt andet har nedsat et særligt udvalg (ANIT-udvalget) til at undersøge dyretransportområdet. Under høringerne i udvalget blev der vist nogle meget ubehagelige eksempler på dårlig dyrevelfærd under transport. Eksemplerne på dårlig dyrevelfærd var imidlertid alle overtrædelser af de eksisterende regler og skyldtes transportører, der ikke overholder regler, og myndigheder, der ikke griber ind over for overtrædelser.  

DTL Dyr arrangerede et besøg for ANIT-udvalget i Danmark, hvor deltagerne oplevede dyretransport i praksis og blev præsenteret for vores ønsker om en bedre fordeling af ansvaret for transportegnethed. I udvalgets afsluttende rapport anerkendte udvalget branchens ønske om en bedre fordeling af ansvaret for transportegnethed. 

DTL Dyrs vurdering er, at forslagets krav til areal, transporttid og temperatur er drastiske og strammer kravene uden at sikre, at reglerne rent faktisk overholdes og kontrolleres i landene. Dermed forsømmer forslaget at tage fat på det væsentligste problem, som arbejdet i ANIT-udvalget afdækkede, nemlig at de største dyrevelfærdsproblemer under transport skyldes overtrædelse af gældende regler.  

Transportøren har med forslaget ansvaret for dyrs transportegnethed fra de læsses og til de kommer frem til bestemmelsesstedet. Det er DTL Dyrs vurdering, at forslaget med den formulering til dels imødekommer branchens ønske om at ændre ansvarsfordelingen, så det er landmanden, der bærer hovedansvaret for, at de dyr, som landmanden kender og har besluttet at sende afsted, er egnede til transport. Problemet med transportører og chauffører, der bliver straffet for skjulte skader, er forhåbentlig dermed på vej til at blive mindre. 

 

Forslaget væsentligste elementer i overskrifter 

  • Lange dyretransporter må maksimalt være 21 timer
     
  • Korte transporter er op til 9 timer 

  • Slagtedyr må maksimalt transporteres i 9 timer 

  • Ansvaret for transportegnethed er både pålagt landmanden og transportøren 

  • Arealkrav forhøjes væsentligt – forhøjelse på mellem 20 og 70 procent. 

  

Transporttid 

Lange transporter må vare op til 21 timer, og skal afbrydes efter højst 10 timers kørsel af en pause på 1. time. Dermed bliver den reelle køretid begrænset til 20 timer. 

Korte transporter kan vare op til 9 timer.  

Dyr, der transporteres til slagtning, må maksimalt transporteres i 9 timer. Myndighederne kan tillade længere transporter, så transporten kan nå frem til det nærmeste slagtested.  

Ikke fravænnede kalve må højst transporteres i 8 timer.  

Under forudsætning af, at kalvene har adgang til foder, kan fødevaremyndigheden give dispensation til at transportere ikke-fravænnede kalve i 9 timer, hvorefter der skal være en pause på mindst 1 time, hvorefter transporten kan vare yderligere 9 timer. 

Ansvarsfordeling 

Dyreholderen (landmanden) er ansvarlig for, at dyr, der skal læsses til transport, er transportegnede. 

Dyreholderen (landmanden) skal sørge for, at læsning overvåges af en dyrlæge. Det er et meget stort krav, som vil være meget belastende for landmanden, især ved mindre forsendelser. 

Transportøren har ansvaret for dyrenes transportegnethed fra de læsses, og til de kommer frem til bestemmelsesstedet. Det er en stor forbedring, som til dels imødekommer branchens ønske om en bedre og mere logisk ansvarsfordeling. 

Arealkrav 

Arealkravene foreslås forøget væsentligt.  

For svin er forøgelsen af kravet til gulvareal pr. svin typisk på ca. 40%. For kvæg er forøgelsen hele 70% og for fjerkræ omkring 20%. 

Der er tale om meget væsentlige forøgelser, som vil svække transportens produktivitet og gøre dyretransport dyrere. Samfundsøkonomisk vil øgede arealkrav alt andet lige medføre flere transporter, mere trængsel, større energiforbrug og CO2-udslip.  

Temperaturforhold 

De nuværende krav til temperatur på ladet erstattes af krav om, hvordan transporter må foregå under forskellige udsigter for temperaturen under transporten. 

Hvis der er udsigt til temperaturer under -5 grader må transporten højst vare 9 timer. 

Hvis der er udsigt til temperaturer mellem 25 og 30 grader, må kørsel i tidsrummet kl. 10-21 højst udgøre 9 timer. 

Hvis der er udsigt til temperaturer over 30 grader, må dyr kun transporteres i tidsrummet kl. 21-10. 

Hvis der er udsigt til temperaturer over 30 grader i tidsrummet kl. 21-10 forøges arealkravet med 20%. 

Den videre proces 

Forslaget er langt fra vedtagelse, og der venter en langvarig proces, hvor ministerrådet og Europa-Parlamentet skal behandle forslaget. Da der skal være parlamentsvalg i 2024, er det meget sandsynligt, at forslaget først vil blive behandlet, når det nye parlament samles i efteråret 2024 og vedtages muligvis først i 2025. 

DTL Dyrs indsats 

DTL Dyr vil søge at påvirke forslaget politisk. Vi har sammen med den øvrige branche allerede kontakt til den danske fødevareminister. Gennem DTLs Bruxelles-kontor og den internationale vognmandsorganisation IRU vil vi kontakte EU-systemet. 

Læs hele forordningsteksten her

Husk DTL Dyrs generalforsamling 

DTL Dyr holder generalforsamling lørdag den 27. januar, hvor der bliver lejlighed til at høre mere og drøfte forslaget til transportforordningen. 

Indkaldelse udsendes senere.