DTL anvender cookies

DTL.eu bruger cookies til at identificere trafikken på sitet. Hvis du har acceptereret cookies, kan du altid slette dem igen ved at klikke på linket nederst på sitet. Læs mere om cookies her.

DTL: Split posten op

DTL Magasinet: - Allerhelst ser vi PostNord afviklet og aktiviteterne overtaget af private – som det skete med DSB Gods, som ingen vist har savnet siden, siger DTL’s direktør Erik Østergaard til DTL Magasinet.

Foto: Scanpix

- Alternativt foreslår vi, at PostNord splittes op i to selskaber for henholdsvis den befordringspligtige brevomdeling og pakkedistributionen, siger DTL-direktøren til DTL Magasinet.

Erik Østergaard mener, at den nuværende konstruktion med ét postselskab og en ny produktionsplan, hvor breve og pakker omdeles samtidig, gør det umuligt at overskue, om den danske stats nye bistandshjælp på knap to milliarder kroner ender som ulovlig statsstøtte.

- Vi har fået en del meldinger fra vort bagland om, at PostNord underbyder priserne på pakkedistributionen ved at kanalisere statsmidler over til pakkerne fra brevomdelingen, der er omfattet af befordringspligten og berettiget til statsstøtte, forklarer han.

I dag kan man ikke læse ud af regnskaberne, hvor statsmidlerne ender henne i PostNords selskabsområder. Derfor har DTL allieret sig med EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager, som skal stå for den endelige godkendelse af PostNords nye redningsplan.

Læs meget mere om dette og om postens deroute fra hæderkronet etat til udskældt statsejet virksomhed i det nye nummer af DTL Magasinet.