Vejhjælp
Totalberedskabsaftale fra 495,- kr. om året
En DTL-F Totalberedskabsaftale er tilpasset vognmandsbranchens behov, både i forhold til assistancer til køretøjer, men også virksomhedens bygninger og ansatte. Vi ønsker dermed at skabe den størst mulige tryghed for vognmanden. Som kunde hos Dansk Autohjælp behøver DTL’s medlemmer derfor kun at handle et sted. Samtidig sikrer Dansk Autohjælps prispolitik, at de kun betaler for de ydelser, de og deres virksomhed efterspørger og anvender. Hverken mere eller mindre!
DTL’s medlemmer behøver fremover kun at betale for de ydelser, de rent faktisk trækker på og kun i forhold til, hvor meget de rent faktisk bruger, altså ingen forudbetalinger for et kommende års estimerede forbrug til gavn for vognmandens likviditet. Klik her for at se dine priser (kræver login)
Hvad er en Totalberedskabsaftale?
Med en DTL-F Totalberedskabsaftale hos Dansk Autohjælp betaler DTL’s medlemmer et mindre beredskabshonorar for at være tilmeldt hele Dansk Autohjælps beredskab. Herefter kan de frit trække på vort beredskab til DTL’s aftalepris. De sikres samtidig mod dobbeltdækninger. Køretøjer kan f.eks. være dækket af mobilitets- og værkstedsgarantier, eller den udførte assistance kan være af en karakter, der allerede er dækket af deres forsikringsselskab.
Dansk Autohjælps totalkoncept giver ligeledes DTL’s medlemmer adgang til:
-
Bygningsskadeservice,
-
Siddende sygetransport,
-
Psykologisk krisehjælp,
-
Førstehjælpsmateriel,
-
Brandmateriel inkl. servicering af virksomhedens brandmateriel,
-
førstehjælpskurser, der kan tilpasses virksomhedens behov.
Hvem er Dansk Autohjælp A/S?
Dansk Autohjælp A/S har gennem årene opbygget en af landets største flåder af specialkøretøjer til afhjælpning af alle tænkelige nødsituationer, som vognmandserhvervet kan komme ud for. Mere end 500 køretøjer fordelt på 46 stationer, hvoraf 50 er topmoderne fritrækkere og bjærgningsbiler står parat i det landsdækkende beredskab, hvilket betyder, at der er hurtigt hjælp uanset, hvor i landet behovet for assistance opstår.
Dansk Autohjælp har kapacitet i eget beredskab til at udføre stort set alle assistanceformer uden brug af eksterne leverandører. Dette sikrer i længden den hurtigste og billigste løsning for DTL’s medlemmer. Specialkøretøjer klarer dog ikke opgaverne alene. Med uddannede bjærgningskoordinatorer i hvert af de 13 sværvognsområder, er Dansk Autohjælp parat til at løse alle opgaver i forbindelse med et havari. Til gavn for både vognmand og ejeren af lasten, men også for forsikringsselskaber, myndigheder med flere.