21. april 2010
Henning Sejer Pedersen ApS årets transportvirksomhed 2010 i Region Syd

Vognmand Henning Sejer Pedersen fik overrakt trofæ og diplom af DTL's kommunikationschef Martin Broberg (tv)
Det blev vognmandsfirmaet Henning Sejer Pedersen ApS fra Bylderup-Bov, der onsdag aften hos Scania Biler i Vejle, som blev kåret til Årets Transportvirksomhed 2010 i Region Syds område.
Henning Sejer Pedersen startede som selvstændig i 1991 og overtog faderens firma, der blev grundlagt i 1952, i 1993. I starten var de primære opgaver kørsel med mælk og smør fra lokale mejerier, samt tørv. I dag råder firmaet over 7 lastbiler og 9 ansatte. Henning driver firmaet ud fra kerneværdier som; at drive sin forretning med god moral & stilstand er ikke vejen frem. Firmaet er meget alsidigt og kundegrupperne er meget forskellige, - men typisk også meget loyale, der køres bla. stykgods, olie, gylle, sand/grus, containere, - som også lejes ud.
Som begrundelser for valget, udtalte den regionale dommerkomite bla. følgende:
- ”Vil gerne i praktik, - og lære lidt af ham”
- Kan fremvise et imponerende regnskab med et stort overskud i 2009, især i disse krisetider er det meget flot klaret, og det viser med al tydelighed, at virksomheden er både veldrevet og velkonsolideret.
- Dygtig vognmand, der forstår betydningen af at ha’ et netværk, og som forstår at samarbejde ud fra princippet om win win for kunder/samarbejdspartnere og firmaet selv.
- Velholdte og flotte biler, der udnyttes godt, med flermandsbetjening på nogle af dem.
- De mange loyale kunder afspejler også det høje kvalitetsniveau i firmaet, - både fra chaufførernes side men også fra det ledelsesmæssige aspekt.
- Har stor produktspredning i sin virksomhed, - så er ikke så sårbar ved nedgang på et produktområde.
- Styrer logistikken for en af sine store kunder.
Vi ønsker Henning tillykke med titlen, og held & lykke i den landsdækkende konkurrence, hvor vinderen afsløres på DTL’s generalforsamling i Horsens d. 15. maj.
Læs mere på: http://www.erhvervsbladet.dk/transport-logistik/godt-koebmandskab-sikrer-oekonomien