TIL FORSIDE  |  KONTAKT  |  UDSKRIV
LOG IND
13. december 2011

Sygdom - anmeldelse til kommunen

sund kost

4-ugers fristen for anmeldelse til kommunen når ikke at blive ændret pr. 2. januar 2012, hvor arbejdsgiverperioden udvides til 30 dage.

 

Den 2. januar 2012 forlænges arbejdsgiverperioden fra 21 til 30 dage. I den forbindelse har Dansk Erhverv arbejdet for, at anmeldelsesfristen på 4 uger udvides, således at virksomheden ikke behøver at anmelde sygefravær til kommunen, før arbejdsgiverperioden er udløbet. Herved undgås, at virksomheden kommer til at anmelde sygefravær, hvor medarbejderen når at blive rask før udløbet af arbejdsgiverperioden.
 
I dag skal virksomheden anmelde sygefravær til kommunen indenfor en frist på 4 uger efter første sygedag for at opnå refusion af sygedagpenge. Vi forventer, at fristen bliver udvidet til 5 uger, men på grund af valget har man ikke nået at fremsætte lovforslaget så tidligt, at en ændring kan nå at træde i kraft pr. 2. januar 2012. Et lovforslag forventes fremsat i januar, således at en ny anmeldelsesfrist vil kunne træde i kraft i april 2012.
 
Dvs. at selvom arbejdsgiverperioden fra den 2. januar 2012 er 30 dage, skal sygefraværet ind til videre stadig anmeldes inden for 4 ugers fristen, for at virksomheden kan få refusion efter arbejdsgiverperioden.

 

Dagpengesats gældende fra 2. januar 2012:

 

Pr. uge 3.940 kr. - Pr. time 106,49 kr.


Forsikring for mindre virksomheder:


Mindre virksomheder kan tegne en forsikring, der giver ret til refusion fra 2. fraværsdag og ikke først efter arbejdsgiverperioden, der fra den 2. januar 2012 stiger til 30 dage. Der kan ske optagelse i forsikringsordningen i 2012, hvis lønsummen ikke overstiger
6.895.000 kr. i 2011. Udelukkelse fra forsikringsordningen i 2012 vil finde sted, hvis lønsummen overstiger 8.510.400 kr. i 2011.
Forsikringspræmien udgør 0,76 % af lønsummen i 2012. Den forholdsvis store forhøjelse i forhold til 2011, hvor præmien udgjorde 0,69 %, skyldes, at arbejdsgiverperioden, som forsikringen skal dække, pr. 2. januar 2012 stiger fra 21 til 30 dage.
 

Centervej 2 • 6000 Kolding • Telefon 75 95 81 22 • Telefax 75 95 81 26
Copyright © 2009 • Dansk Transport og Logistik. • CVR-nr. 21 25 16 07