Del

Kursusbeskrivelse: Vognmandskursus

Her kan du læse om DTL's vognmandskursus

Indhold, forløb, undervisere og prøve

DTL tilbyder vognmandskursus efter et fleksibelt koncept.

Vi afvikler løbende kurserne efter behov i hele landet. Derfor opfordrer DTL interesserede til at melde sig, så vi kan planlægge deltagelse.

Kursets forløb
Undervisningen har en varighed af min. 144 lektioner*

  • En uge på kursus (53 lektioner*)
  • Hjemmeopgaver i 4 uger (du skal regne med arbejde svarende til ca. 10 lektioner* / uge. Du kan til enhver tid hente hjælp og vejledning fra underviserne
  • På kursus en uge igen (53 lektioner*)

*Én lektion varer 45 minutter

Indhold

  • Virksomhedsledelse og drift
  • Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning
  • Tekniske og driftsmæssige forhold
  • Love og bekendtgørelser
  • Ledelse og overenskomstforhold
  • Budget, kalkulationer og bogføring/regnskab
  • Køre- og hviletidsregler herunder trafiksikkerhed
  • Forhandlingsteknik

Målgruppe
Potentielle og kommende vognmænd.

Undervisere
Underviserne er konsulenter og specialister fra DTL, TungVognsSpecialisten (TVS) og eksterne undervisere.

 

Pris
19.000 kr. + moms (inkl. materialer og forplejning).
17.500 kr. + moms for DTL's medlemsvirksomheder (inkl. materialer og forplejning).

Direkte prøve
Det er muligt at blive fritaget fra kravet om kursus, hvis du kan dokumentere, at du igennem de seneste 5 år har haft en stilling med overordnede funktioner i en godstransportvirksomhed. Fritages du for kurset, skal du dog bestå prøven.

Læs mere i Trafik- og Byggestyrelsens: Vejledning til brug for ansøgning om adgang til prøve uden forudgående kursus (godskørsel)

Du kan ansøge om fritagelse for kursus via virk.dk (kræver digital signatur).

Er du godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen til at gå til direkte prøve, hjælper vi gerne med materialer og afvikling af prøven,

Der afholdes løbende direkte prøver.

Tilmelding
Tilmeld dig på mail til dtlsyd@dtl.eu

Om DTL's kurser

Tag dit kursus hos DTL

Vi rådgiver og hjælper de danske vognmænd hver dag. Vores undervisere har uddannet vognmænd i mange år.

Vi ved, at flere kursister ikke har let ved at sidde på skolebænken. Du kan tage dit kursus flere steder i landet på forskellige tider af året.

DTL er godkendt af Trafik- og Byggestyrelsen til at holde vognmandskurser.