Del

Kontakt ansvarlig

John Roy Vesterholm

Chefjurist

Tilladelser

Det kræver en tilladelse at drive vognmandsforretning. DTL rådgiver dig om tilladelsestyper, hvilke krav du skal opfylde og hvordan, du søger en tilladelse.

Vognmandstilladelse: Lastbil

For at drive vognmandsforretning i Danmark, skal du have en vognmandstilladelse.

Det gælder, når du skal transportere gods for fremmed regning med en lastbil eller et vogntog med en samlet totalvægt over 3500 kg.

En "universaltilladelse" udstedes for en 10-årig periode, hvorefter den skal fornyes.

"Universaltilladelsen" er fællesskabstilladelsen udstedt iht. forordning nr. 1072/2009. Den gælder både til national kørsel i Danmark og til international kørsel indenfor EU.

For at få en vognmandstilladelse skal du opfylde en række krav om.

Det drejer sig om følgende områder:

  • Faglige kvalifikationer

  • Forretningssted

  • Økonomi

  • Restancer til det offentlige

  • Vandel og god skik

  • Virksomhedsform, herunder kravet om at følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de kollektive overenskomster

Yderligere oplysninger

Vejledninger og ansøgning

Det er Færdselsstyrelsen, der er myndighed på området, og som udsteder vognmandstilladelser.

På Færdselsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om kravene, finde vejledninger og se, hvordan du ansøger om vognmandstilladelse.

LÆS MERE 

Vognmandstilladelse: Varebil

Som varebilsvognmand skal du ligeledes have en tilladelse, når du skal transportere gods.

Der kræves en tilladelse for varebilsvognmænd, der transporterer gods i en varebil med en tilladt totalvægt på mellem 2000 og 3500 kg, når godset har en samlet vægt på over 11 kg pr. stykgods.

For at få en varebilsvognmandstilladelse, skal du opfylde en række krav.

  • Faglige kvalifikationer: Du skal inden for de seneste 10 år have gennemgået en varebilsvognmandsuddannelse, der er godkendt af Færdselsstyrelsen. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig prøve
  • Økonomi: Du skal have en egenkapital på mindst 13.500 kr. for den første tilladelse og 6.750 kr. for hver yderligere tilladelse
  • Restancer til det offentlige: Der må ikke være forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller mere for hverken virksomheden eller transportlederen. Bemærk: Der er mulighed for at indgå en afdragsaftale.
  • Vandel og god skik: Færdselsstyrelsen foretager en konkret vurdering ud fra hvert tilfælde.

DTL hjælper dig med at få tilladelserne på plads
DTL udbyder regelmæssigt varebilsvognmandskursus, så du kan opnå de fornødne kvalifikationer og få tilladelserne i hus.

Varebiler: Yderligere oplysninger

Læs mere krav, uddannelse og hvordan du ansøger

Færdselsstyrelsen har oprettet en særlig hjemmeside, hvor du kan læse mere, om de krav du skal opfylde for at få varebilsvognmandstilladelse.

LÆS MERE

Tilladelser: International godskørsel

Tilladelsestyper og ansøgningsskemaer

International godskørsel med dansk indregistreret lastbil eller vogntog over 3,5 tons tilladt totalvægt kræver en international tilladelse - udover en national.

Hos Færdselsstyrelsen kan du læse mere om de forskellige tilladelsestyper. Her finder du også ansøgningsskemaer til tilladelserne.

LÆS MERE