Fragtmand om PostNord: Syv fede år må være nok

Jens Ole Larsen fra fragtmandsvirksomheden HLS Fragt i Slagelse har netop stiftet en forening med det ene formål at få lukket PostNord Logistics. DANSKE VOGNMÆND har besøgt ham for at høre, hvad der driver ham, og hvordan missionen skal lykkes.

”Vil I fragtmænd egentlig ikke bare have et større sommerhus og en større Volvo?”

Det spørgsmål er Jens Ole Larsen før blevet mødt med, når han har opsøgt politikerne på deres hjemmebane på Christiansborg for at få dem til at smække kassen i for den skattebetalte stykgodskørsel i PostNord Logistics. Det ligger i spørgsmålet, at han er drevet af egeninteresse. Det er derfor oplagt at spørge, om han har regnskabstal, der viser, at konkurrencen fra PostNord Logistics har påvirket hans egen forretning negativt?

- Nej, det har jeg ikke, og vi kan heller ikke påvise, at det er fordi, de er for billige med transporterne. Der kan være sager, hvor PostNord er billigst og vinder og andre, hvor vi vinder, fordi vi er billigere. Det her handler om, at du har en statsdrevet virksomhed, som på syv år har fået tilført 275 millioner. Hvis ikke de havde fået dem, havde de været lukket og slukket. Og banken havde hevet stikket ud, og det er det, der er forkert, siger manden bag den nye forening Stop Unfair Fragt, hvis mål er at lukke PostNord Logistics for bestandigt. En målsætning som allerede har vakt opsigt.

- Først hed foreningen ”Stop PostNord Logistics”, men så vi fik vi et meget pænt brev fra nogle advokater om, at det var en dårlig idé, og det rettede vi selvfølgelig ind efter. Men det rykker ikke ved formålet, siger Jens Ole Larsen uden omsvøb.

Irritation som drivkraft
DANSKE VOGNMÆND er taget til  HLS  Fragt i Slagelse, hvor vi har parkeret til højre for  en tom  p­plads. Et  skilt med  et  engelsk ord  fra før #metoo­tidsalderen fortæller, at pladsen er reserveret til en kvinde øverst i hierarkiet. Jens Ole Larsen er startet med at give os en rundvisning i terminalerne, som kontorbygningen læner sig op ad. Han udpeger aftegninger i gulve og læsseramper, som markerer de udvidelser på bygningsværket, som har været nødvendige for at følge med forretningen.

Siden det øjensynligt går godt i hans egen forretning, spørger jeg, om hans engagement er drevet af ideologi. Det bekræfter han uden unødigt malende formuleringer og store armbevægelser.

- Jeg er ikke bekymret for min egen økonomi eller levestandard, hvad enten PostNord Logistics er der eller ej. Jeg er bekymret for, at det overhovedet kan foregå. At man ikke agerer på det. De første fire år gik det op og ned, og så i 2017 laver man et kæmpe hul i jorden på 91 millioner. Så i 2018 et minus på cirka 50 millioner og 25-­30 millioner i 2019, og det kalder man en succes. Men de sidste tre år har en været en katastrofe. Det irriterer mig, og det irriterer mig, at man ikke sætter en grænse. ”De skal have lov at bevise, at de kan”, får vi at vide. Nu har de fået lov at prøve i syv år, og de har ikke fået flere markedsandele. De har ikke fået en skov af kunder, der er begejstrede og så kører polske, rumænske og lettiske vognmænd rundt og trækker for dem. Vi oplever det som unfair, og det er foregået i syv år. Skal det så foregå syv år mere? spørger han.

Folkestorm er fint
Da vi er kommet ned på Jens Ole Larsens prunkløse kontor i kælderen, spørger jeg til, hvem der skal være bannerfører for Stop Unfair Fragt.

- Tanken er, at det ikke bare skal være Danske Fragtmænd, for så kan vi blive skudt i skoene, at det er os, der står og kæfter op. Det skal meget bredere ud. Det skal selvfølgelig være hele transportbranchen, det skal være et netværk generelt, hvor vi kan påvirke andre, og meget gerne Hr. og Fru Jensen ude i Danmark, som bliver sure over det her. Alle er velkomne. Det er faktisk for at rejse en debat om det, der foregår, siger han.

Der kan dog godt blive trængsel på banen. Blandt andre har DTL i en årrække arbejdet på at påvirke lovgiverne på Christiansborg og den brede offentlighed på vegne af de vognmænd, der ønsker et opgør med statsstøtten til PostNords pakkekørsel. Skal den nye forening være professionel politisk interessevaretager, eller er det snarere en folkebevægelse med en løsere dagsorden om at skabe debat?

- Det er både og. Det ville være fantastisk fedt, hvis vi stod med en protestbevægelse, hvor vi rejser en folkestorm. Det er nok noget, der ville få politikerne til at vågne op. Men det handler også om  det politiske benarbejde, at holde gang i ilden, siger Jens Ole Larsen og forklarer, at foreningen ikke skal have sit eget sekretariat, som kan bevæbne ham og hans ligesindede med fx statistikker og en køreklar mediekampagne.

Mor er tålmodig
Det behøver de måske heller ikke. For i Jens Ole Larsen har Stop Unfair Fragt allerede en ferm retorisk frontløber, der taler i billeder, der er til at forstå. Fx om hvordan man kan lukke PostNord Logistics.

- Jeg har sagt mange gange: ”I skifter bare låsen ud, så ingen kan komme på arbejde”. Så bliver der lidt turbulens om mandagen, tirsdag­onsdag er der lidt uro, og torsdag­fredag har markedet opslugt  det hele. Og jeg får hver gang at vide, at så simpelt er det ikke. Når jeg så spørger: ”Hvorfor er det ikke det?”, så kan du ikke få noget svar. Ingen kan sige, hvorfor det ikke er så simpelt. Jeg tror, at man blander PostNord Logistics sammen med det store PostNord og tjenestemænd, bevillinger og hundrede andre ting.

Han oplever politikerne som alt for valne, når det kommer til at klippe den økonomiske navlestreng mellem hovedselskabet og PostNord Logistics over, med henvisning til de 275 millioner, som er overført til koncernens stykgodsfragtselskab fra hovedselskabet. For Jens Ole Larsen kan der aldrig blive tale om at overføre så meget som én krone fra PostNord til datterselskabet, så længe førstnævnte modtager millioner fra staten. For det skævvrider konkurrencen og prissætningen. Han peger på, at Danske Fragtmænd selv har lavet en undersøgelse, der viser, at PostNord Logistics udelukkende kan konkurrere på ét parameter.

- Kunder skifter til PostNord, fordi de har en fantastisk pris, og det er klart. Skulle de sætte prisen efter deres omkostninger, så ville det være anderledes. Men de har en meget tålmodig mor i PostNord, og mødre er jo meget tålmodige med deres ophav, men om det skal vare mere end syv år, kan man diskutere, siger han med sans for at drive budskabet helt hjem.

Til grin for egne penge
Men én ting er Jens Ole Larsen, Danske Fragtmænd og Stop Unfair Fragt. Noget andet er de vognmænd, som faktisk driver forretning på at køre for PostNord Logistics. Hvad skal der ske med dem, hvis han får magt, som han har agt?

- Der er jo en given godsmængde i Danmark, så jeg tror også, der vil være arbejde til de vognmænd, de vil bare køre i et andet regi, fx for DSV, Danske Fragtmænd eller Freja. Men jeg synes ikke, det er et argument for at holde en underskudsgivende forretning i gang, som kun eksisterer, fordi den får midler for staten, at nogle vognmænd kører for den.

Ammunition kommer Stop Unfair Fragt altså næppe til at mangle. Og så må vi have det opklaret: Vil Jens Ole Larsen ikke have et større sommerhus og en ditto Volvo?

- Jo, men det er ikke pointen, siger han med en selvfølgelighed, som lyder som om, den repræsenterer såvel vognmænd som videnskabsfolk og vejarbejdere. Og tilføjer:

- Vi føler os til grin for vores egne penge.

Da vi kommer ud for at køre hjem, er den tomme p-­plads optaget. Der holder konens sporty, sølvgrå Volvo.