Testkørsel: Nye komfortable MAN-serier

MAN har netop som en del af lanceringen af MAN New Truck Generation lanceret de to nye serier TGM og TGL, der står for henholdsvist Medium og Light. DANSKE VOGNMÆND har ved et par prøvekørsler konstateret, at MAN er lykkedes ganske fint med dette projekt. TGX nåede lige at blive lanceret sidste år, inden der blev lukket ned i mange lande, og den tunge serie endte fuldt fortjent med at stå på vinderpodiet i flere tests, bl.a. i ETC Test 2020, som DANSKE VOGNMÆND også er en del af.

Ofte oplever man, at de lette og mellemtunge lastbilserier bliver til en slags stedbørn, fordi vægten ligger på de tunge lastbiler, når det gælder afsætning. Chaufførerne på de tunge lastbiler overnatter langt oftere i førerhuset ugen igennem og stiller derfor meget større krav til brugervenlighed og komfortniveau end chaufførerne på de lette og mellemtunge serier.

Fin downsizing
MAN har klaret øvelsen med at downsize egenskaberne fra TGX-seriens førerhus til både M- og L-serierne rigtig fint. Både TGL og TGM har deres store felt inden for fragt og distribution af gods. TGL dækker i segmentet fra 7,5 til 12 tons totalvægt, mens TGM fylder gabet ud mellem 12 tons og op til 16 tons, hvor TGX tager over.

De gode forhold ser man allerede, når dørene til førerhuset åbnes. L-serien har selvfølgelig den absolut bedste indstigning, fordi den er lavest, så et enkelt trin gør det nemt at komme ind i førerhuset. M-serien har to trin, som også gør det let at komme ind.

Inde i førerhuset finder man et Recarosæde både til fører og passager. Det er simpelthen en fornøjelse at sidde i dette sæde, og det er et område, hvor dem, der står for indkøb af nye lastbiler, absolut ikke bør spare. Chaufføren skal sidde mange timer i sædet, og ofte er chaufføren udsat for mange forskellige påvirkninger under kørslen, hvorfor det at sidde ordentligt bør være en helt naturlig del af kørslen.

Desværre oplever jeg af og til bilmænd og chauffører, der sidder rigtig dårligt i deres måske blot tre-fire år gamle lastbil. Sædet var fint, da det var nyt, men glansen er så at sige gået af, og det kan medføre kedelige helbredsmæssige problemer.

På døren i førersiden finder man MAN’s nye udstyr: kontrolpanelet med fire kontakter til MAN EasyControl. Med disse kontakter kan chaufføren aktivere blinklys udefra, lukke vinduer og soltag, sikre at passagerdøren er låst og fx aktivere bag- smækliften. Derudover er det muligt at implementere andre funktioner helt efter chaufførens eget valg. Det er et rigtigt godt udstyr, og egentlig er det mærkeligt, at det ikke er dukket op tidligere.

Bredt udsnit af førerhus
Begge serier har fælles førerhuse med eller uden sovekabine, or der blandt de lange førerhuse kan vælges mellem TN, der har normal taghøjde, og TM med mellemhøjt tag. Desuden kan der leve- res et kort førerhus med betegnelsen CC, og til særlige formål tilbyder MAN også en version med dobbeltkabine,

så der kan være plads til hele syv personer. Det helt store tiltag er implementeringen af det nye instrumentbræt med flere skærme, næsten som det er i TGX. Først og fremmest er det nye cockpit med den digitale visning lavet flot og funktionelt. Man får som fører nærmest serveret alle de vigtige informationer under kørslen, og det er godt. Det er en visualiseret visning af, at der måske er køretøjer foran, som ACC begynder at forholde sig til, og det giver føreren gode muligheder for at bevare kontrollen over situationen.

Det kræver dog lidt tilvænning, at omdrejningstælleren kører op og mod uret i den højre del af displayet. På den højre skærm, som er delt op, kan man se andre vigtige funktioner, som bl.a. radioens indstilling, infotainment og navigation. I TGX har man en stor rund kontakt, hvormed man kan aktivere SmartSelect. Den er i TGL og TGM erstattet af en mindre og meget praktisk drejbar trykkontakt.

MAN’s gode multifunktionrat er udstyret med to små, velplacerede rulleknapper i de to eger, hvor man i venstre side kan justere hastigheden på fartpiloten, og i højre side kan man variere værdierne på andre funktioner. Det betyder, at man kan styre radio, trådløs telefon, cruisecontrol m.v. med tommeltotten uden, at hænderne skal væk fra rattet. Det er lykkedes godt for MAN at samle det hele rundt om føreren til gavn for både ergonomien og trafiksikkerheden.

Masser af udstyr
MAN’s digitale service RIO findes også i både TGL og TGM. Systemet kan blandt andet benyttes til at planlægge service på køretøjet, kontrollere eventuel flådestyring samt downloade tachografdata. For at anvende RIO skal føreren blot downloade en app til sin telefon, hvorved der kan åbnes op for de data, som føreren har brug for at kunne kontrollere.

De nye generationer leveres selvfølgelig også med forskellige assistentsystemer, såsom EBA (nødbremsesystem) og udstyr som fjernlysassistent, bilbaneskifteassistent samt ACC, der er et muligt til- valg. ACC bør dog efter min mening være standardudstyr, fordi det også kan anvendes til kørsel uden for motorvejen. I TGM er det også muligt at vælge MAN ComfortSteering, som er et aktivt system, der forsøger at tvinge bilen til at holde kursen ud ad vejen. Under min prøvekørsel oplevede jeg da også, at styretøjet lige kom med en korrektion, hvis jeg ikke fulgte de hvide striber.

Som et godt udstyr kan man, hvis bilerne er udstyret med oliefyr, indstille fyret til, at bilens førerhus skal holde en vis temperatur, når man ønsker at køre. Det indstilles i systemet, og fyret finder så selv ud af, om det skal i gang med en større opvarmning, eller temperaturen måske allerede er tilpas, fordi vejret udenfor er skiftet.

Blandt muligt sikkerhedsudstyr finder man også en højresvingsvideo, VAS (Video-Abbiege-System), der er med til at sikre kørslen i bytrafik og Bird View (360 graders udsyn). Et godt udstyr til en moderne distributionsbil.

Velkendte motorer og transmissioner
Både TGL og TGM kører med velkendte motorer, som blev opdateret i forbindelse med et trinskifte under Euro 6, så der er ikke sket nogen ændringer.

Den prøvede TGL har en totalvægt på 11,9 tons og er udstyret med en firecylindret MAN D0834 motor, som har en topeffekt på 220 hk og et højeste drejningsmoment på 850 Nm. Transmissionen er en MAN TipMatic 06.10 OD, der har seks fremadgående gear med det øverste gear som overgear, og automatiseret gearskifte. Gearkassen kører efter programmet MAN Tip-Matic Efficiency, og gearskifte sker da også let og elegant.

Bagakslen er en version, som kan klare 8,7 tons og har en udveksling på 3,70. Bagakslen er luftaf fjedret, mens forakslen, der kan klare 4,7 tons, har enkeltblads stålaffjedring. På trods af de små hjul i størrelsen 265/70 R 17,5 kører bilen ganske komfor- tabelt og sikkert ud ad vejen.

TGM er bestykket med en sekscylindret MAN-motor af typen D0836, der har en topydelse på 290 hk og et maksimalt drejningsmoment på 1150 Nm. Transmissionen er en MAN TipMatic 12.12 OD med 12 fremadgående trin, hvor det øverste gear er et overgear og 11. gear er direkte igennem, der ligeledes har MAN TipMatic Efficiency som køreprogram. Både motoriseringen og transmissionen er helt i top for denne type lastbil, som blot har en totalvægt på 18 tons.

TGM har en 8,5 tons foraksel og en 11,5 tons bagaksel med en gearing på 4,11. Både forakslen og bagakslen er ophængt i luftaffjedring, og med dækstørrelsen 315/70 R 22,5 er det en behagelig sag at køre med TGM.

Alt i alt var det en ganske god oplevelse at prøvekøre de to nye generationer af MAN’s lastbilserie. MAN har over de sidste 25 år virkelig flyttet sig fra bare at producere teknisk moderne lastbiler til også at indtænke chaufførerne, der skal køre i lastbilerne. Det er blevet godt.